I Danmark har vi ikke nævneværdigt mange råvarer. Til gengæld har vi gode hjerner, der til stadighed har kunnet udvikle nye projekter. Blandt andet baseret på den danske håndværkstradition og på vores viden om materialer og værktøj. Hertil kommer det høje danske uddannelsesniveau, uanset om det gælder arkitekter, ingeniører eller konstruktører. Alt sammen er det med til at skabe et fantastisk udgangspunkt for den danske byggebranche.
Forudsætningerne er med andre ord til stede i rigt mål, og vi er efterhånden blevet rigtig gode til at udnytte dem. Udfordringen for fremtiden er derfor at sikre, at vi fastholder momentum. Både når det gælder vidensniveau og idérigdom.
Innovation
Vækst og udvikling handler også om at rokke ved traditionerne og sige ”måske kunne vi” i stedet for ”det kan ikke lade sig gøre”. Det handler om innovation, nytænkning, udvikling – og i sidste ende også om mod. Mod til at kombinere materialer på nye og spændende måder. Og mod til at gøre op med traditionsbestemte måder at se på ruminddeling, former og funktioner.
En af CSK’s store styrker er vores forholdsvis unge alder. Lige siden begyndelsen har vi arbejdet ud fra et mantra om, at alt kan lade sig gøre. Vores speciale er stål – det er virksomhedens forretningsgrundlag – men vi ser altid vores løsninger i det store perspektiv. Hvordan er de andre materialer, hvad er arkitektens intentioner, hvem skal benytte bygningsværket – og til hvad? På den måde bliver vi en integreret del af projektet og spiller sammen med alle de andre dygtige specialister.
Fremtiden
Samtidig ønsker vi naturligvis at promovere stål. I vores verden er det nemlig fremtidens byggemateriale. Stål er et fantastisk materiale. Let i forhold til brudstyrken, nemt at transportere og med masser af muligheder for at samle flere elementer til en helhed. Dertil er det en økonomisk attraktiv løsning. At arkitekter og entreprenører også i stigende grad ser de oplagte muligheder i stål, vidner vores deltagelse i rigtigt mange spændende byggerier om.
Sikkerhed
Som en urokkelig overligger for alt, hvad vi foretager os hos CSK, står vores faste mantra og slogan bøjet i både stål og neon. Mantraet lyder ”We Strongly Believe In Safety” og handler om kompromisløshed og nul-tolerance, når det kommer til sikkerheden. Ikke alene på vores fabrikker, men i lige så høj grad i forbindelse med læsning, transport og montage.