• ET TEAM. FRA PROJEKTERING TIL INSTALLATION.

    Ekspertisen bag ekstraordinære projekter


Den rette ekspertise i alle projektets faser.

Ethvert projekt tager udgangspunkt i en grundig afdækning af projetets krav og behov. Vores erfarne projektudviklere og engineering teams gennemgår projektmaterialet, vurderer projektets omfang og identificerer de centrale tekniske forudsætninger. På dette grundlag udarbejder vi et velunderbygget og konkurrencedygtigt løsningsforslag, der danner et solidt fundament for den efterfølgende projektering, planlægning og videreudvikling.

+25 års erfaring

Vi projektudvikler

De bedste stålkonstruktioner skabes på baggrund af de rigtige beslutninger fra projektets begyndelse. Med vores omfattende erfaring fra en lang række datacenterprojekter bidrager vi tidligt i processen med teknisk indsigt og konstruktiv sparring.

I tæt dialog med bygherrer, entreprenører og rådgivere afdækker vi projektets krav, tekniske forudsætninger og konstruktive muligheder. Vi identificerer kritiske grænseflader, vurderer alternative løsningsprincipper og tager hånd om potentielle udfordringer, inden de påvirker den videre projektering eller udførelse.

Den tidlige involvering giver os mulighed for at optimere konstruktionen fra starten og skabe et solidt grundlag for den videre projektering, produktion og montage.

Vi sikrer fremdrift i hele projektet

Projektledelse

Vores erfarne projektledere følger alle aspekter af jeres projekt og er jeres faste kontaktpersoner gennem hele forløbet.

De koordinerer leverandører, entreprenører og montageteams for at sikre en klar kommunikation og et godt samarbejde mellem alle involverede.

Fra projektadministration til montage på byggepladsen bevarer de overblikket og sikrer, at alle projektets faser forløber smidigt og effektivt.

Teknisk projektering

Vi dimensionerer

Vores ingeniører bidrager med stærke konstruktions- og beregningstekniske kompetencer gennem hele projektforløbet. Vi arbejder med statisk dimensionering, lastforudsætninger, stabilitet og konstruktiv optimering med udgangspunkt i projektets tekniske krav.

Ved at kombinere ingeniørfaglig ekspertise med praktisk erfaring udvikler vi løsninger, hvor styrke, materialevalg, samlingsprincipper og udførelse tænkes sammen fra starten.

Specialister i konstruktionsdesign

Vi designer

Vores interne specialister varetager konstruktionsdesign og detailprojektering fra de indledende principper til det færdige produktionsgrundlag. Vi arbejder med konstruktionens geometri, knudepunkter, samlingsdetaljer og tekniske grænseflader for at sikre sammenhæng i alle led.

I tæt samarbejde med arkitekter og øvrige projektpartnere omsætter vi komplekse idéer til præcise og produktions- og montageteknisk realiserbare løsninger – uden at gå på kompromis med det arkitektoniske udtryk.

Kvalitet i hver eneste detalje

Vi producerer

Med flere produktionsfaciliteter i Danmark og én i Letland har vi kapaciteten til at håndtere komplekse og kundetilpassede stålkonstruktioner i stor skala.

Vores moderne produktionsanlæg kombinerer automatiserede processer, præcisionsbearbejdning og specialiseret håndværk. Det sikrer høj dimensionsnøjagtighed, ensartet kvalitet og en effektiv produktion – også ved omfattende og teknisk krævende projekter.

Specialiseret overfladebehandling

Vi overfladebehandler

Vi har specialiseret erfaring med overfladebehandling af stålkonstruktioner, herunder brandbeskyttende maling og korrosionsbeskyttelse. Behandlingen tilpasses konstruktionens anvendelse og de specifikke krav til brandmodstand, holdbarhed og overfladekvalitet.

Med moderne, automatiserede processer sikrer vi høj præcision, ensartet lagtykkelse og en kontrolleret kvalitet gennem hele behandlingsforløbet.

Høj leveringssikkerhed

Vi leverer

Logistik og transport er en integreret del af vores projektplanlægning. Vi koordinerer leverancerne med produktionens fremdrift og byggepladsens montageplan, så hver enkelt komponent ankommer på det rette tidspunkt og i den rigtige rækkefølge.

Med vores egen transportflåde har vi stor kontrol over transporten fra produktion til byggeplads. Det giver os mulighed for at håndtere komplekse leverancer effektivt og sikre en høj leveringssikkerhed.

Sikker og effektiv montage

Vi monterer

Montage af komplekse stålkonstruktioner stiller høje krav til planlægning, koordinering og teknisk udførelse. Vores egne montageteams gennemfører arbejdet med fokus på præcision, sikkerhed og effektivitet i alle faser.

Med eget materiel og specialudstyr – fra kraner og lifte til lystårne – har vi de nødvendige ressourcer til rådighed på byggepladsen. Det giver os kontrol over montageprocessen og sikrer en effektiv og sikker udførelse i overensstemmelse med projektets specifikationer.