Bygherre
Totalentreprenør
Byggeplads
Frederiksberg, Danmark
Ingeniør
Arkitekt
Da det populære indkøbscenter på Frederiksberg i 2015 kunne indvie en omfattende udvidelse, stod der CSK på samtlige stålkonstruktioner og alt smedearbejde.
Den seneste udvidelse af Frederiksberg Centret omfatter en ekstra etage med butikslokaler, ligesom der er tilføjet to nye parkeringsdæk og desuden nye facader, indgangspartier, trapper, værn og gangbroer.
Innovativ konstruktion
Fra et ingeniørmæssigt perspektiv var det mest opsigtsvækkende ved CSK’s leverance den alternative løsning, vi valgte ved etableringen af butiksdækket og det øverste parkeringsdæk.
Løsningen adskiller sig fra traditionelle konstruktioner, ved at aktive støbeplader indgår i en samlet kompositkonstruktion, ligesom stålbjælker og –plader armeres og støbes ind i beton på selve byggepladsen.
En af de vigtigste fordele ved at opbygge de bærende konstruktioner som kompositkonstruktioner er en markant lavere egenvægt. I dette byggeprojekt betød det, at en yderligere forstærkning af Frederiksberg Centrets fundament var overflødig.