Fakta om Tingstad Papper:

Bygherre:
Tingstad Papper

Totalentreprenør:
Logistic Contractor

Byggeplads:
Göteborg, Sverige

Ingeniør:
Sweco og Colberg Consult

Arkitekt:
Arkitekterne Krook & Tjäder AB

Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere om dette, eller andre projekter CSK har været involveret i?

Send os en forespørgsel

Vi vil returnere med svar inden for 3 dage.

Tingstad Papper

Tingstad Papper har med fået bygget et nyt, stort lager på hele 32.000 kvm. i det nordlige Göteborg. CSK har leveret al stålarbejdet, der blandt andet omfattede synlige stålkonstruktioner.

 

CSK har stor erfaring med etablering af lagerbygninger. Et lager er ikke altid blot en standardløsning - der kan være mange forskellige ønsker og krav til bygningen. Til opførelsen af Tingstad Pappers lager brugte vi eksempelvis opsvejsede tagbjælker i stedet for de ofte anvendte gitterkonstruktioner, ligesom det rent arkitektonisk var besluttet, at lageret skulle have synlige stålkonstruktioner i den store glasfacade i kontorafsnittet. Sidstnævnte kræver selvsagt ekstra pænt afrettede svejsninger og en upåklagelig finish på de enkelte konstruktioner, når de ikke er afdækket men således er til åben skue. 

 

I CSK har vi stor erfaring med synlige tagstål og søjler. Vi har mulighed for at male overfladerne i en anden glans og give det en anden overfladebehandling, hvis kunderne ønsker det, men i Tingstad Papper-byggeriet ønskede man blot en standard-overfladebehandling. CSK’s standard-overfladebehandlinger er da også af en sådan kvalitet, at de sagtens kan stå synlige og tage sig utrolig flot ud.

 

Tingstad Pappers lager var dimensioneret således, at vi skulle montere spær med en CC-afstand på 12 meter, hvilket er en noget større afstand end de normale 6-8 meter, vi typisk opererer med, alt efter om vi bygger efter danske eller svenske standarder. Når CC-afstanden er så stor, kræver det en noget tykkere tagplade, for at den skal kunne spænde frit over 12 meter uden understøtning. Alt i alt blev der brugt 810 ton stål til opførelsen af Tingstad Pappers nye lager.

Referencer i specialkonstruktioner