Fakta om Oslo Lufthavn:

Bygherre: 
Oslo Lufthavn A/S

Hovedentreprenør: 
Kruse Smith A/S

Byggeplads:
Oslo Lufthavn i Gardermoen, Norge

Ingeniør: 
Team_T A/S

Arkitekt: 
Nordic – Office of Architecture

Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere om dette, eller andre projekter CSK har været involveret i?

Send os en forespørgsel

Vi vil returnere med svar inden for 3 dage.

Oslo Lufhavn

CSK har været involveret i opførelsen af ny ankomst- og afgangshal på 52.000 kvm. samt en ny udenrigs- og indenrigsterminal på 63.000 kvm. i Oslo Lufthavn.

CSK har projekteret, fremstillet og leveret alle stålkonstruktionerne samt forestået montagen i samarbejde med Kruse Smith A/S.

 

Fleksibilitet en nødvendighed

Det specielle ved denne opgave var, at byggeriet skulle ske i en lufthavn i fuld drift. Det i sig selv gav nogle udfordringer i og med, at arbejdet skulle udføres uden at være til gene for passagerer, medarbejdere og driften som helhed. Af sikkerhedsmæssige årsager betød det blandt andet, at den del af byggeriet, der lå tæt på passagerstrømmen blev udført om natten.

 

Endvidere er sikkerhedsreglerne i lufthavnen ikke kun gældende for passagerer og lufthavnspersonel. Alt og alle, der bevæger sig inden for zonen, skal være godkendt. Det betød blandt andet, at vores medarbejdere skulle fremvise en ren straffeattest, der blev foretaget baggrundstjek på os alle, og vi skulle igennem sikkerhedskontrollen hver dag, før vi fik adgang til byggepladsen. Den strenge sikkerhedskontrol gjaldt også, når vi skulle have byggematerialer ind. Her skulle vi søge tilladelse ikke blot til føreren men også til det køretøj, materialerne blev transporteret i.

 

At gennemføre et byggeri af denne størrelse og under disse forhold kræver fuld fleksibilitet. Skulle vi afvente at et fly lettede, gjorde vi det, og skulle vi vente på, at sikkerhedsfolkene havde tid til at følge os ind, gjorde vi det.

 

Samarbejde og koordination

Til opførelsen af de to byggeprojekter er der brugt ca. 1.800 ton stål. Normalt monterer vi enten rent i stål eller op imod beton, men da alle hovedspær er konstrueret i limtræ, er montagearbejdet sket i tæt samarbejde med vores norske kunde, Kruse Smith A/S. Vi har således monteret stål mellem deres limtræs-spær, hvilket har krævet god koordination mellem parterne, da fremdriften, og dermed også tidsplanen, er afhængig af, at begge parter holder kadencen.

Referencer i specialkonstruktioner