FAKTA OM KPMG

Bygherre:
KPMG

Totalentrepenør:
MT Højgaard A/S

Byggeplads:
Frederiksberg, København

Arkitekt:
3XN

Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere om dette, eller andre projekter CSK har været involveret i?

Send os en forespørgsel

Vi vil returnere med svar inden for 3 dage.

KPMG

– et visionært trekløver til KPMG

Revisionsfirmaet KPMG har etableret et markant og visionært hoveddomicil på Frederiksberg i København. Det er arkitekterne 3XN, der har tegnet det spektakulære byggeri, der består af tre hovedbygninger, formet som et trekløver, der inspirerer til udvikling og vidensdeling på tværs af organisationen.

De tre bygningsdele har tre store atrier, hvor CSK har leveret stål til de gitterspær, der bærer glaskonstruktionen i taget. Derudover er der leveret 8 gangbroer, der forbinder bygningerne indvendigt og 250 tons konstruktionsstål til en penthouse i toppen. I alt er der leveret 750 tons stål til det nye hovedkontor, hvor også et helt unikt auditorium i stueplan er monteret af CSK.

CSK har bidraget med løsninger helt fra starten af projektet, og har suppleret med løsningsmodeller, der har givet besparelser i det færdige budget. 

Hele projektet er forløbet efter planen, og alle dele er leveret og monteret til tiden. Det gælder også det smedearbejde, som CSK har udført til indvendige glasværn og rustfri håndlister, der er en del af de mange gennemtænkte detaljer, der præger hele byggeriet.

Det samlede areal består af 33.400 mog har plads til 1700 revisorer og rådgivere. Det giver KPMG mulighed for at udvikle sig optimalt og rumme den fremtidige vækst i organisationen.

 

Referencer i specialkonstruktioner