FAKTA OM KØBENHAVNS ZOO

Bygherre:    
Foreningen Zoos Dyrefond

Totalentrepenør:    
Kai Andersen A/S

Byggeplads:    
Københavns Zoologiske Have

Ingeniør:    
Rambøll

Arkitekt:
Dall & Lindhartsen A/S

Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere om dette, eller andre projekter CSK har været involveret i?

Send os en forespørgsel

Vi vil returnere med svar inden for 3 dage.

Københavns Zoo

– flodhestene nyder livet under geometrisk stålkonstruktion
 
Flodheste er ikke hverdagssyn i Danmark. Langt fra endda. Men i Københavns Zoologisk Have hygger flodhestene sig nu i et helt nyt anlæg. Et meget specielt byggeri, udformet så publikum kan få et indblik i de store dyrs hverdagsliv. Anlægget er specielt designet til netop flodhestens behov. Flodhestene har fået et stort vandland at boltre sig i, og oven over dette vandland er der en enorm glashimmel. En meget avanceret geometrisk konstruktion, som er bygget i stål og beklædt med glas.

"Meningen er, at det giver fornemmelsen af at være i et afrikansk flodleje", fortæller arkitekt Mette Seiding fra arkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen A/S, som gennem flere år har været faste arkitekter for Københavns Zoologisk Have.

Kompliceret geometrisk konstruktion
Netop ved denne specielle geometriske konstruktion var det svære element, at der ikke er rette vinkler. Konstruktionen er lavet som en vifteform. "Stålkonstruktionen er valset på to led", forklarer Mette Seiding.

Det giver en række geometriske problematikker, at få konstruktionen til at nå sammen de rigtige steder og at fastholde stålets brudstyrke. Stålkonstruktionen er afslutningsvis beklædt med glas.


Special montage
CSK har projekteret, produceret og monteret stålkonstruktionen. Et stort spørgsmål ved netop dette byggeri var selve montagen af stålkonstruktionen, som blev leveret med ståldragere på op til 20 meter. Og da det ikke uden videre lader sig gøre at køre store lastbiler ind gennem de mange dyrs indhegninger og bure, måtte lastbilerne køre ind i den fredede park Søndermarken, som er nabo til flodhesteanlægget. Med velvilje fra Slots- og Ejendomsstyrelsen blev de nødvendige tilladelser givet, og konstruktionens dele blev løftet hen over store, fredede træer og hegn og på plads i det nye flodhesteanlæg.

Referencer i specialkonstruktioner