FAKTA OM CASA ARENA HORSENS

Bygherre:
Horsens Kommune

Hovedentrepenør:
KPC Byg

Byggeplads:
Horsens

Ingeniør:
Moe og Brødsgaard

Arkitekt:
3XN

Lyder det spændende, og vil du gerne høre mere om dette, eller andre projekter CSK har været involveret i?

Send os en forespørgsel

Vi vil returnere med svar inden for 3 dage.

Casa Arena

– et indlysende projekt for CSK 

Lysende øglehoveder
Allerede fra motorvejen tårner de fire lysmaster fra Casa Arena Horsens over landskabet. De 37 meter høje master oplyser banens sportspræstationer – og selve udførelsen har også været lidt af en præstation med montage i 16 meters højde under åben himmel.

Masterne, som CSK har været ansvarlig for, er samlet liggende på pladsen foran stadion. Derefter har elektrikere monteret alle el-installationer, og glarmestre har monteret glas i lamperne inden tårnene blev løftet på plads.

Den særlige konstruktion er en såkaldt øglehovedkonstruktion, fordi selve tårnet minder om en lang, tynd hals, med de brede lamper foroven. Lysanlægget på det nye Casa Arena Horsens er på 1.000 lux mod 550 lux i det tidligere anlæg.

Hver mast vejer 25 tons, og der måtte en 300 tons kran og en 450 tons kran til – i et samløft – at hejse hver af de fire tårne på plads. Processen krævede stor præcision, men forløb uden komplikationer.

TSB – lagde spærrene!
Men CSK var ikke den eneste stålproducent på byggepladsen, da det spektakulære stadion tog form. Det er nemlig TSB, der har produceret, leveret og monteret de krævende stålspær i byggeriet. Spær til byggerier af denne dimension kræver noget særligt, fordi spænd og konstruktioner er enorme til et stadion. CSK og TSB er stolte af, sammen at være kommet i mål med projektet.

Referencer i specialkonstruktioner