Kvalitetssikring & Projektledelse

Processen er et centralt omdrejningspunkt hos CSK. Derfor har vi gjort en del ud af at forklare processen fra start til slut. Det bliver i detaljer beskrevet nedenfor i flowdiagram og tekst.

 

Kvalitetssikring

CSK har et særligt internt kvalitetssikringssystem
Et nøgleord, vi aldrig går på kompromis med, er kvalitet. Vi har derfor etableret strenge krav til kvalitetssikringen, hvad enten der er tale om specialkonstruktioner, spær, trapper eller altaner og værn. Systemet omfatter kvalitetssikring fra den første kontakt til aflevering af det færdig produkt. Vort kvalitetessikringssystem er certificeret efter ISO EN 3834 + EN1090

Vi foretager ligeledes kontrol i forbindelse med indkøb for at sikre, at materialerne er certificeret i overensstemmelse med opgavens art og kundens krav. Og sidst men ikke mindst, for at de opfylder de europæiske normer. På kundens anmodning lader vi desuden uafhængige eksperter kontrollere og certificere indkøbte materialer. Hertil kommer, at også CSK har en række certificeringer.

Ved kvalitetskontrollen i produktionen verificeres det, at alle detaljer stemmer overens både med den tekniske proces, der er udviklet af konstruktøren, og med produktionstegningerne.

Også lakeringen kontrolleres. Herunder efterprøves at farveproducentens vejledning er overholdt for hver enkelt ordre. I den videre proces kontrolleres det, at produkterne er helt færdige, når de forlader fabrikken, og er vedlagt alle de pågældende dokumenter.

Projektledelse
Når en ordre er i hus tager vores projektafdelinger over. Projektledelsens opgave er at styre projektet gennem projektering, tegning, produktion og montage. Vores projektlederes primære opgave er at sørge for at projektet gennemføres som aftalt, til aftalt tid og i rette kvalitet. 

Projektledelsen vil således være omdrejningspunktet for ethvert spørgsmål omkring de enkelte projekter. Projektledelsen består af erfarne projektledere, der alle er kreative og løsningsorienterede.